
22-06-2011
Brev til ordførere
Antenneforeningen Brøndby har sendt et brev til folketingets medieordførere. Årsagen er, at de analoge kanaler forsvinder hurtigt.
I Antenneforeningen Brøndbys bestyrelse er der bred tilfredshed med den teknologiske udvikling.
Der er dog også en vis bekymring for og utilfredshed med, at de analoge kanaler afvikles i et ganske hastigt tempo for tiden. Bestyrelsen frygter, at for mange brugere i forneingen vil sidde tilbage med et meget dårligt udvalg af tv-programmer, eller at mange mennesker efterhånden bliver tvunget ud i relativt store økonomiske investeringer i nyt tv-udstyr.
For med de analoge kanalers tilbagegang, er der kun de digitale kanaler tilbage. Og der har været en opfattelse i bestyrelsen af, at der ville være et fortsat bredt udvalg af analoge kanaler i en betragtelig årrække frem. Og sådan ser det jo u8nægteligt ikke ud til at blive nu.
Derfor har bestyrelsen i samarbejde med administrationen skrevet til alle folketintgets medieordførere og til kulturministeren for, at rejse opmærksomhed om problemet med afviklingen af de analoge kanaler.
Brevet kan læses ved at klikke her.
Skrevet af Martin Kristiansen