09-06-2011
YouSee tilbyder nu Favorit til Grundpakke-kunder

69 kanaler bliver nu tilgængelige som tilvalg til de, der har Grundpakke. Favorit hedder løsningen, som tidligere kun var for kunder med Mellem- og Fuldpakke.

Mens Favorit-løsningen hidtil har været forbeholdt kunder med Mellem- eller Fuldpakken, gør YouSee nu også Favorit tilgængelig for kunder, der har Grundpakken. Det fortæller YouSee i en pressemeddelelse.

Favorit betyder, at kunderne kan tilvælge kanaler blandt de 69 favorit-kanaler, som bliver lagt oven i kundens nuværende tv-pakke. Kunderne skal mindst vælge fire kanaler, som hver koster 12 kr. om måneden. Men så kan man også frit udskifte kanalerne én gang om måneden.

Har kunden et fladskærms-tv med indbygget DVB-C-modtager, oplyser YouSee, at løsningen kræver et YouSee Kort (30 kr./md.). Til øvrige fjernsyn kræver Favorit, at YouSee Plus anvendes (89 kr./md.).





Skrevet af -